Seneste indlæg

FAR, MOR OG BARN….

D.02/05-2018, dagen der ændrede vores liv. Dagen der vendte op og ned på vores vaner og vores hverdag. Men også dagen hvor det hele gav mening. 

At være blevet mor, er det mest fantastiske jeg nogensinde kunne forestille mig, men det er også hårdt. Alle ens behov bliver skubbet til side, og pludselig er det barnets behov der kommer i første række.

Hverdagen

Jeg tænker næsten hver morgen når vi står op “idag skal der ordnes vasketøj, støvsuges, tørres støv af” osv osv osv… og ja, vaskemaskinen bliver da også startet, men størstedelen af tiden, kommer tøjet bare ikke ud i tide – og så kan vi så starte forfra med den SAMME maskine, dagen efter.. sådan kan det godt køre en uges tid 😀

Bordet er fedtet efter mosen imorges, det ved jeg, og min skål med resterne af Coco Pops, står også stadig på køkkenbordet.
Bladene som barnevognen slæber med ind, bliver ej heller fjernet med det samme, på trods af at jeg går forbi utallige gange og endda når at tænke “ej det fjerner jeg lige” men jeg kommer bare ikke videre end det.
Pusletasken står stadig på køkkenbordet efter sidste køretur, der står den sgu da egentlig også meget godt.

Make-up ved jeg knap nok hvad er mere, der ryger måske en smule mascara på hver 14. dag, men heller ikke oftere end det!

Men ved I hvad? Det er lige meget. Det er ikke verdens undergang for nogen, at der ikke er skinnende rent hver evig eneste dag. Bare fordi man er på barsel, så er det jo ikke ens betydning med at man går og laller rundt hjemme? Nej, der er altså et barn man tager sig af, der er nakketræning der skal laves med lille B, han skal om på maven og ligge lidt, så skal han have mad, så laver han pubæ, det skal selvfølgelig også klares, han skal sove. Man er jo ikke kun sig selv, der er et lille væsen der er afhængig af dig.

Jeg ser ofte på Instagram, Facebook osv, at kommende mødre der venter sig, simpelthen glæder sig sådan til alt det sødeste babytøj og at der skal hygges og puttes i sofaen…. og ja, det er da også mega hyggeligt, der er faktisk intet bedre – men jeg må skuffe jer, sådan kommer hver dag altså ikke til at se ud! Dit barn vil blive utilfreds, græde, gylpe på de nye bukser som kun tåler at blive sendt til rens.

Dit barn vil vække dig om natten, for hvis baby ikke kan sove – hvorfor skal mor så? Dit barn vil have puha langt op af ryggen, lige efter du har skiftet ble og tøj og sådan er det bare – det er en baby. Og hvis I sidder derude og tror at fordi man går på barsel, at så har man alverdens tid til små hyggelige ture med barnevognen og hjemmet kommer til at være instagram venligt,– for du er jo hjemme til at gøre det – så tror jeg altså nogle får et chok.
Men hey, til jer der rent faktisk HAR et skinnende rent hjem, og stadig er på barsel – SÅDAN! Stærkt gået!

Men herhjemme, der kan sgu godt være rodet, meget rodet, og det er okay.

Parforholdet

At blive forældre sætter virkelig parforholdet på en prøve… Nogle siger at den bedste test til at se om jeres forhold kan holde, det er en tur i IKEA – naarj, prøv at få en baby, og så kan vi snakke 😀

Der er ikke tid til kys og kram, sex eller en god film i sofaen med alt hvad der hører til, hvertfald ikke på samme måde som før.
Når klokken bliver 20:00 og baby sover, så tør jeg godt love jer –  sex er det sidste I orker ladies!
Det er hvertfald det sidste jeg magter.. Gylp bag øret, puha på ærmet, fordi du glemte at smøge ærmerne op da du skiftede ble… man føler sig altså ikke specielt lækker.

Men jeg har det personligt også selv sådan, at efter jeg er blevet mor, jo jeg har da også behov for at være intim med min partner, få et lille kys eller et klap i røven, men behovet er bare slet ikke lige så stort som før jeg blev mor. Sorry, men det er det bare ikke.

Der vil helt sikkert også være forskellige meninger, om hvordan I hver især syntes tingene skal være med den lille nye bebs. I vil blive uenige. Du vil måske, at jeres barn kun skal have økologisk grød/mos, eller at legetøjet ikke må være af plastik – og din partner vil være dybt uenig.

I vil hver især have hver jeres synspunkt, på hvordan man er forældre og hvad i hver syntes er bedst for jeres barn. Hvad er i selv vokset op med, og hvad vil i gerne give videre? Har du gået i vuggestue selv som lille, og din partner dagpleje?

Der vil komme utallige diskussioner, det må man tage med, ingen sagde det skulle være let 😉

Baby har grædt i 12 timer og vil ikke sove, hunden er ikke luftet og du bliver mødt af “har du ikke nået at tømme opvaskemaskinen?” NEJ, det har jeg så ikke, for jeg har haft vores barn på armen siden du sidst så mig! Så hvis du gider at tage over i 5 minutter, så stiller jeg mig lige ud i haven og skriger til jeg ikke har mere luft i lungerne.

Du kan da selv tømme den skide opvaskemaskine, hvis du står og syntes at det er livsnødvendigt.

Nok om det sure

at være mor er det bedste i verden. Jeg har jordens dejligste, mildeste og gladeste dreng.

Hver gang jeg ser på Bertram, ved jeg at jeg har fået en gave. At se ham udvikle sig, at gå fra at ligge og pludre, til at gribe fat om ting, at rulle fra ryg til mave uden hjælp, at løfte numsen og næsten kan kravle, opstart på grød og mos… Og så det første grin. Grinet der kommet helt nede fra maven. Det er fantastisk. Jeg nyder det hele. Men det går bare SÅ stærkt!
Jeg husker stadig min fødsel, som var det igår – trin for trin.. Man når knap at se sig om, så kan den lille fyr jo en ny ting?! Det er vidunderligt.

 

Jeg håber der sidder nogen og kan sætte sig ind i bare lidt af det jeg har skrevet.

 

 

Følg gerne lidt med på Instagram: Ceciliakoudal

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *