Seneste indlæg

Fordele og ulemper…

Fordele og ulemper, ved at være blevet ung mor.

“Har I råd til det? Det er dyrt at få børn. Hvad med at gå i byen, er I færdige med det?”

De basale kommentarer når man bliver forældre som forholdsvis unge. Jeg var 23 år, da jeg blev gravid, og jeg har altid vidst, at jeg ville blive en ung mor. Jeg synes, det er fedt at være ung mor. Jeg har masser af energi og overskud, masser af tid og det hele er fedt.
Med det sagt, mener jeg selvfølgelig ikke at mødre der får børn i slut tyverne eller start trediverne, er energiforladte, på ingen måde. Det er bare min hjerne, der synes at det er fedt at være ung mor – hvis man har styr på sit liv….

Det ses jo tit, at mange som bliver forældre som meget unge, ikke er klar til at blive forældre, ikke har råd til det, eller det at skulle tage vare på et lille barn, var sværere end man regnede med… Du skal op om natten ja, og nej du får nok ikke 10 timers sammenhængende søvn, og nej du kan ikke bare sove hjemme ved veninderne weekenden over, eller have tømmermænd fra fredag til sørdag, fordi torsdagsbaren har happy hour fra 22-23.00…. Alle de der småting, som man umiddelbart ikke tænker over, det er de ting man nu skal undvære.

Vores situation:

Da vi fandt ud af, at vi skulle have et barn, var der faktisk ikke noget i mig der tænkte, at det var et dårligt tidspunkt. Vi havde begge fast arbejde med en fin indkomst, en dejlig lejlighed og bil. Vi havde faktisk rimelig godt styr på det, så jeg syntes det var fantastisk, at vi skulle være forældre.

Med hensyn til bolig, var der dog ingen tvivl om at vi skulle finde noget større at bo i, end vores to-værelses lejlighed på 1 sal. Den ville desværre blive for lille.. Så vi begyndte at kigge os om efter både ejerboliger og andelsboliger, og der fandt vi et dejligt lille rækkehus i en andelsforening, lige uden for Aarhus, som vi købte. Perfekt til den lille nye familie.

Hvad med at gå i byen?

Jeg vidste selvfølgelig godt at det med at gå i byen, ville blive temmelig begrænset, og det havde jeg det faktisk fint med. Jeg har gået SÅ meget i byen, så tanken om at det ville blive begrænset, rørte mig egentlig ikke rigtigt.

Når dét så er sagt, så er det jo ikke sådan, at fordi man får et barn, er man låst fast hjemme – jeg har da været ude og svinge træbenet et par gange efterhånden. Jeg nyder en aften ude med tøserne, om det er i byen og få drinks, eller det bare er en tur på café, det er sådan set lige fedt.
Bare det med at komme ud, lige ligge mor-rollen lidt på hylden et par timer, og så komme hjem igen og kysse og kramme min søn, det er dejligt.

Dog vil jeg sige, at jeg gør meget ud af at tage Lille B med, når jeg skal noget eller får lyst til noget. Han kommer tit med på en lille shoppingtur, eller en tur på café, det er virkelig også skide hyggeligt.
Især nu hvor han kan sidde i en højstol, og sidde med ved bordet. Ens liv behøver altså ikke at gå helt i stå, fordi der kommer en baby. Tingene skal bare planlægges anderledes, men det er absolut ikke umuligt.

Hvad med økonomien?

Med hensyn til økonomi, så er det selvfølgelig dyrt at få et barn – bleer der skal købes hver uge, skumklude, vådservietter, modermælkserstatning osv. For slet ikke at tale om puslebord, seng, vugge og andre møbler. Det koster, selvfølgelig gør det det – men jeg syntes ikke, at det er så dyrt, at det vælter hele økonomien. Hvis man vel og mærke har styr på det, så kan det sagtens hænge sammen.

Det handler vel også om at have den sunde fornuft med, når man bliver unge forældre. Man er nødt til at overveje, om man virkelig behøver den der dyre skjorte, eller om de sko der er på tilbud på Zalando eller andre shoppinghjemmesider kan vente. Hvis bebs mangler varme hjemmesko, eller huen er blevet væk, så skal der jo købes nyt.
Man skulle mene, at det er logik for burhøns, men det er jo ikke sådan alle tænker, og fred være med det, vi er alle forskellige.

 

Det var mine tanker om fordele og ulemper, ved at blive unge-forældre.
Tak fordi i læste med – og følg gerne med på Instagram.

Please follow and like us:

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *